Ferie i Sæby By

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Sæby

Sæby by og dens ferielejligheder. Sæby er kendt for flere ting: Den hyggelige stemning, de smukke gamle huse og brostensbelagte gader, havnen med de gode fiskerestauranter, de små kunstgallerier og – sidst men ikke mindst – de fantastiske strande. Sæby er en gammel købstad, som ligger midt mellem Aalborg og Skagen. Gå en tur i Sæbys charmerende gamle bydel med de gule huse, kig ind til en af byens kunsthåndværkere eller besøg det lille ravmuseum, som ligger ved siden af turistinformationen. Museet har en butik, hvor man kan købe ravsmykker.

Ferie i Sæby
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Hvilke indkvarteringsmuligheder er der i og omkring Sæby by?

Der findes en lang række forskellige indkvarteringsmuligheder både i selve Sæby by og i de omkringliggende småbyer og områder. En mulighed er, at I vælger at bo i en ferielejlighed i Sæby. En anden er, at I vælger et af de mange sommerhuse i Sæby.

I finder alle indkvarteringsmulighederne ved at vælge knappen ”Se flere” her ovenfor.

Jeres valg afhænger f.eks. af, om det er meget vigtigt for jer at bo tæt på havet. Vi har både ferieboliger der ligger i første parket til det betagende Kattegat, mens vi også har ferieboliger, der ligger lidt længere fra havet.

Hvad kendetegner Sæby by?

Sæby er en gammel købstad beliggende i Nordjylland. Byen er en populær turistdestination, og især børnefamilier sætter pris på de mange børnevenlige strande, der findes tæt på Sæby by.

Men hvad betyder det egentlig, når vi siger, at Sæby er en gammel købstad? Ofte forbinder man de gamle købstæder med ældre velholdte huse, gader belagt med brosten og generelt bare et miljø, der emmer af, hvordan en dansk handelsby så ud for efterhånden mange år siden. Vi anbefaler, at man går en tur ned igennem de hyggelige gader i Sæby by og ved selvsyn fornemmer stemningen i de brostensbelagte gader.

I Sæby finder du mange forskellige slags butikker, hyggelige caféer og et rigt udvalg af gode restauranter.

I hjemlige og hyggelige omgivelser kan I nyde et lækkert og velsmagende måltid mad hos Frøken Madsens Spisehus. Her er der højt til loftet og en afslappet stemning, og samtidig er der kræset for de gode råvarer og mad, der smager som fuglene synger. Find Spisehuset i den gamle del af byen i Sæby.

Hvis I har drømt om fisk og skaldyr, så skal I ikke lede længe, når I besøger Sæby. Tæt ved vandet finder i Jacobs Fiskerestaurant, der sætter en ære i at servere det bedste, der findes af frisk fisk og skaldyr. Restauranten serverer a la carte og stor buffet, der hver dag er en symfoni af smage og stemninger fra havet. Stemningen er perfekt, og oplevelsen af at sidde så tæt på havet og nyde friskfanget fisk er ikke noget, I finder mange steder. 

Børnene kommer ikke til at kede sig på ferien i Sæby. I byen er der mulighed for et besøg i Minibyen Sæby, hvor mange håndværkere arbejder hen mod en komplet gengivelse af hele Sæbys gamle bydel i forholdene 1:10. Det er en hyggelig aktivitet for store og små, der har interesse i Sæby eller bare godt kan lide ting i miniatureudgave. 

På stranden er der altid noget at tage sig til - bade, bygge sandslotte, lede efter rav, sætte drager op eller hvad fantasien ellers kan finde på. Sæby er kendt for sine smukke og dejlige strande, der indbyder til leg i solen og afslapning i skyggen, når det bliver for varmt. Sæby ligger på østkysten og forskånes derfor for de til tider barske vindstød på vestkysten. Derfor er stranden utrolig børnevenlig, og det er strandene omkring Sæby også. I kan derfor roligt pakke både børnene og badetøjet, når I skal på besøg i Sæby og omegn. 

Oplevelser ved Sæby

Mountainbike ruter

Generelt er det rigtig dejligt at cykle rundt i Nordjylland - terrænet er kuperet og meget alsidigt, og så er naturen smuk og fredelig. Når I holder ferie ved Sæby og er interesseret i mountainbiking, så er det et must, at I besøger Sæbygaard Skov. I skoven kan I finde en afmærket mountainbikerute, der er mærket med hvide pile. Nogle steder kan man dog også vælge at følge de røde pile, der fører jer på en lidt mere udfordrende rute. Sporet er et ensrettet singletrack spor, hvor man kører med uret rundt. Der findes også andre spændende afmærkede mountainbikeruter i Skagen Klitplantage, Tornby Klitplantage, Bagterp Plantage og Katsig Bakker. 

Glem ikke at vise hensyn til naturen og andre naturelskere, når du kører i skoven. Udover de afmærkede mountainbikeruter byder Nordjylland på en række muligheder for mountainbike-entusiaster i skove og på stier. Generelt er det tilladt at cykle på stier og veje i de danske skove, men tjek altid de lokale regler inden du springer på cyklen.


Frederikshavn

I den nærliggende by Frederikshavn, eller 'det caribiske eventyr' som det også kaldes, kan du bade på en palmestrand og besøge det caribiske vandland ”The Reef”. Uanset om I vælger en indendørs eller udendørs badeferie, så er I sikret mange timer med sjov og varme i den eksotiske by, Frederikshavn. Der er næsten 100 palmer på stranden, der er med til at skabe den helt rette feriestemning, og området omkring stranden summer af liv og glade dage. Hvis I gerne vil være aktive på jeres ferie, så er det muligt at spille både beachvolley, strandfodbold og petanque på stranden. I højsæsonen er der livreddere i livreddertårne, hvis der skulle være fare på færde. 

I kan også besøge det store indendørs legeland Fun House. Her bydes i velkommen i 1500 m2 med sjov og udfordring for store og små børn. Her kan I medbringe jeres egen mad og gøre klar til en hel dag fuld af action. Fun House er det perfekte get-away sted, hvis vejret ikke arter sig, eller I bare har brug for en pause fra solen og varmen. 


Skagens Kunstmuseer

Tilbage i de sidste årtier af 1800-tallet begyndte europæiske kunstnere at rejse til Skagen. Deres inspiration var den franske realisme. der var meget oppe i tiden, og de begyndte derfor at male de ting, der var omkring dem - havet, stranden, fiskerhusene og ikke mindst deres dagligdag. Kunstnerkolonien var anført af nogle af de største danske kunstnere som P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. I starten af 1900-tallet begyndte Skagens Museum at samle på kunsten, så det kunne sikres, at kunsten blev i sine vanlige omgivelser. Det hele kan opleves på Skagens Museum, der nu er en del af museumsammenslutningen Skagens Museerne, der også indbefatter Anchers Hus og Drachmanns Hus. 

Museet ligger placeret i centrum af Skagen, og er derfor nemt at komme til, når først I er landet i Skagen. Det er en god oplevelse for både børn og voksne, og I vil alle gå derfra en stor oplevelse rigere. 

Ferielejligheder i Sæby

Hvis I ønsker at bo helt centralt i Sæby, så skal I se jer om efter en ferielejlighed eller et byhus. Sæby tilbyder flere forskellige lejligheder, der giver jer adgang til det meste i Sæby - de små butikker, spisesteder og selvfølgelig havnen og vandet. 

Det kan være en god idé at booke et par ferielejligheder, hvis I skal afsted en større gruppe, der gerne vil bo indenfor rækkevidde af hinanden, men som stadig ønsker lidt privatliv på ferien. Det kan også være børnefamilierne, der har brug for ro om natten, men gerne vil have glæden af at bo tæt sammen. 

Hvis I er et firma, der gerne vil invitere jeres medarbejdere på en ryste sammen tur eller lignende, så kan ferielejligheder også være løsningen. Her kan I bo flere sammen, så I ikke behøver at bruge penge på at leje et værelse til hver enkelt medarbejder. På denne måde kommer alle kollegaer også tættere sammen og oparbejder et stærkt bånd til hinanden. 

Se vores ferielejligheder i Sæby.