Det gode ved et ferieophold i sommerhus i Nordjylland er, at du aldrig har langt til de gode ferieoplevelser. Alle sommerhusområderne er meget centrale så i behøver ikke bekymre jer om indkøb eller underholdning. Derudover har Nordjylland et Stort udvalg af naturoplevelser såsom Strande, skove, ørken og lange kyststrækninger. Her er rige muligheder for at hele familien kan komme ud at opleve men også slappeaf.
En af de helt unikke naturoplevelser i kan have i toppen af Danmark, er et besøg til den nordjyske ørken, bedre kendt som Råbjerg mile. Råbjerg mile er en stor vandreklit der langsomt bevæger sig over landet, hvilket fører til en helt enestående og fantastisk natur. Hvis i vil vide mere om Råbjerg mile kan i klikke her.
Hvis i skulle beslutte jer for at besøge Råbjerg Mile, kan i ikke kun beundre den fabelagtige natur, men også se den ødelæggelse milen, og sandflugten har haft gennem årene. Et typisk og meget populært sted at besøge i denne sammenhæng er Sankt Laurentii Kirken fra 1300-tallet, den Tilsandede Kirke som den bliver kaldt i folkemunde nu til dags. En tur til den Tilsandede Kirke kan være et spændende eventyr for hele familien, og her kan man sådan rigtig danne sig et billede af hvorfor sandflugten var et stort problem i 1600-tallet.
Vil i hellere, eller også, ud på stranden, har i et rigtig godt udvalg af børnevenlige sandstrande på den danske østkyst, hvor i kan komme ud og nyde den danske sommer. I modsætning til vestkysten, har østkystens strande meget roligt vand, der gør det udmærket til at bade i. Hvis ikke du har lyst til at bade kan i ligge og sole jer på stranden og nyde den friske luft og solens varme, imens jeres børn leger i sandet eller i vandkanten. Hvis du vil vide mere om de nordjyske strande kan du klikke her.
I Nordjylland er der mange spændende attraktioner for alle familiemedlemmer, fra de helt små til forældre og bedsteforældre. Hvad end man har af interesser, så skal man nok kunne finde det rigtige under et ferieophold i Nordjylland - uanset om I lejer et sommerhus i Skagen, Frederikshavn eller Sæby. Her er et væld af aktiviteter såvel som attraktioner og generelt mange ting at give sig til.
Toppen af Danmark byder på mange fine Landskaber og en meget varieret natur, som i sig selv er værd at opleve. En god måde at opleve naturen på, er på cykelture igennem landskabet. På cykel kan man ikke kun nyde den friske luft, men også den fantastiske natur.
Er børnene lidt større, kan I tage på en Mountainbike tur, og besøge en af de mange officielle spor igennem det nordjyske terræn. På det her link kan du finde alt hvad der er relevant for din MTB udflugt på ferieopholdet i Nordjylland.
Aalborg zoologisk have
Aalborg zoologisk have er et fantastisk udflugtsmål på familieferien. Det er en oplevelse for hele familien, ikke kun børn. Her har de et stort udvalg af spændende dyr, lige fra Ara papegøjer og Løver til Zebra. Her kan hele familien få en fed oplevelse, med mange spændende og eksotiske dyr. Har i brug for en pause og noget mad, kan i spise i en af de to spisesteder, købe en sandwich i Legepladskiosken eller spise jeres medbragte madpakke.
6 millioner liter vand... og meget mere. I Nordeuropas største akvarium i Hirtshals kan hele familien boltre sig på 10.000 m2 indendørs og 5.000 m2 udendørs, med 75 akvarier, klappebassiner, 8.000 fisk og andre havdyr. Med den helt nye udstilling ”Nordsøens Jægere” som åbnede januar 2020, får gæsterne indblik i Nordsøens fødekæde fra det mindste plankton til de største rovdyr og de smukkeste gopler. Livet i Nordsøens mørke dyb er normalt utilgængeligt og mystisk. Her kommer man tæt på!
I nærheden af stranden ved Blokhus og Løkken men alligevel midt i skoven finder man forlystelsesparken Fårup Sommerland. Fårup Sommerland er en af Nordjyllands største attraktioner for turister, her finder i et stort udvalg af vilde, sjove og vanvittige aktiviteter for hele familien. Vilde rutsjebaner, vandland – et børnevandland med mere end 60 forlystelser. Efter betalt entre er alle parkens forlystelser gratis.
Der er mange grunde til hvorfor Nordjylland er det perfekte sted til familieferien. Her har alle mulighed for at får det ud af ferien de håber. Som forældre kan I få en meget afslappet ferie, hvor i er tæt på alt, om det så er indkøbsmuligheder, bylivet, naturoplevelser, forlystelsesparker eller bare ren og skær afslapning, så har i aldrig langt.
Gåture langs med Stranden, eller hvis vejret tillader, solbadning og soppe i vandet, betyder ren afslapning for hele familien. På Nordjyllands østkyst er strandende specielt børnevenlige, dersom Kattegat generelt set er et meget roligt hav. Vesterhavet, på den anden side af Danmark, er derimod mere vildt, men der findes dog stadig børnevenlige strande. Mere information vedrørende badning og sikkerhed på vestkystens strande, kan i finde her.
Oplevelser for børn
Er børnene ved at blive trætte af at se på historiske monumenter og museer, så findes der også en del attraktioner der er målrettet børn og som kan byde på en god oplevelse for alle i familien.
Farm Fun - Ålbæk
Farm Fun er sjov for hele familien. På et kæmpe naturskønt område med skov og marker finder du mere end 500 dyr og fugle, hvoraf mange må kæles for. Du har også mulighed for at more dig med hoppepuder, boldbaner, gynger, et stort halmhus med svævebane, hængebro, fiskekutter og meget mere. Farm Fun er kun 200 meter fra den børnevenlige strand, her kan der køres traktorture med trækvogne.
Bamsemuseet i Skagen er Skandinaviens ældste af slagsen. Her kan du se alle slags bamser, og mange af dem har en historisk baggrund. Bamserne lever i deres helt egen verden, i det gamle skagenhus, og som gæst kan du komme og se dem lave alt muligt, lige fra at lege, male, spise og sole sig på stranden. Derudover viser bamsemuseet noget af Skagens historie på en børnevenlig måde, hvor f.eks. skagensmalernes miljø er oversat til bamsesprog.
Skagen Bamsemuseum er Danmarks hyggeligste lille museum, hvor hver eneste bamse har et unikt eventyr at fortælle.
Oplevelser på ferien i Nordjylland behøver ikke være dyre. Mange af de historiske monumenter kan besøges uden at skulle betale entre.
Vippefyret og Rubjerg Knude er to eksempler på gratis attraktioner i toppen af Danmark, og i kan altid spørge efter i det lokale turistbureau, hvis i mangler mere inspiration.
Naturoplevelser for hele familien
I Toppen af Danmark er der derudover også mange naturoplevelser, der kan nydes af alle, og det er gratis. Naturen i Nordjylland er meget varieret, her kan du finde alt lige fra hede til ørkenlandskab. Ved Råbjerg mile, den nordjyske ørken, kan i opleve Skandinaviens største vandreklit, klik her, for mere information om Råbjerg mile.
Er i på fere med lidt ældre børn, kan vi anbefale at i tager på Mountainbike tur, på et af de mange super MTB-spor i Nordjylland. Det behøver selvfølgeligt ikke at være helt så "action packed", i har selvfølgelig også mulighed for bare at tage en stille og rolig cykeltur igennem den Nordjyske natur. Klik her for at læse mere om cykelture og cykeludlejning i Nordjylland, og hvis der stadig er spørgsmål kan i altid finde os i turistbureauerne.
Hvis i mangler mere inspiration til jeres ferie med børn i Nordjylland, har vi et helt afsnit dedikeret til aktiviteter i Nordjylland, klik her for direkte adgang.
Log ind for at gemme dine favoritter
Du skal være logget ind for at gemme dine favoritter. Du kan derefter se dine favoritter under din profil.