Bunker ved Frederikshavn – Bangsbo Fort
Allerede i 1940 opførte den tyske besættelsesmagt et stort kystbatteri og luftværnsbatteri på den 82 meter høje Pikkerbakke. Senere blev de to batterier udbygget med radarstation og kommunikationsenheder. I dag er store dele af befæstningen tilgængelige som Bangsbo Fort Bunkermuseum. Tre af kystbatteriets originale 150 mm kanoner er bevaret, og stadig på deres oprindelige plads i bunkeren.